Kære Nevø 

Om få dage starter du din uddannelse i den mest ærefulde funktion ved konsulatet. Det er kun naturligt at være nervøs. For det er en tung byrde du nu skal bære.

Der går mange historier og rygter om Sølvkonsulatet. De fleste er ikke værd at genfortælle. Men specielt et træk går igen i beskrivelserne af Højlunds ledende funktion. 

Vores kolde hjerter: Jeg kan ikke bebrejde den illusion. For ofte må konsulatet drage hårde beslutninger og ikke lade følelserne drage os imod uhensigtsmæssige handlinger.

Vi er ikke uden følelser. Vi er ikke ude af stand til at elske. Vi elsker vores familier og de ædle huse vi tilhører. Vi elsker hele elverslægten og den arv som bæres af denne fra Vanerne. Og vi elsker Højlund. Vi motiveres af den glæde vi føler, når vores folk trives, og er drevet af hadet imod alle, som truer dette allerhelligste samfund.

Men min kære Nevø lad dig ikke aflede fra fornuftens sti.

Lad mig fremsige og opstille en lille øvelse: Forestil dig, at Hex Klanen trænger ind i dit land, plyndrer dine marker og dræber dine tjenere. Denne ugerning kan du ikke lade passere og du jagter din fjende og dræber denne. For derefter at opdage, at deres flok inkluderer deres afkom. Hvad gør du i den situation?

Lader du deres grå og modbydelige ungerne gå, omkommer de i den kolde vinter uden deres forældre til at beskytte dem? Eller tager du dem som trælle og fodrer dem og beskytter dem imod kulden, så de kan vokse sig stærke. Alt imens deres had imod dig vokser og de ultimativt planlægger deres hævn?

En konsulent vil indse, at det nådigste han må gøre, er at aflive afkommet med resten af flokken. Kun på den måde sikrer han sit folk og sine fjender imod fremtidig lidelse.

For udefrakommende virker det koldt og nådesløst, det forstår jeg. Men det er den byrde vi i Sølvkonsulatet må bære, for at beskytte vores folk.

Alt dette forstår man sig ikke på i menneskenes riger på den anden side af fyrstemuren. Vi har sjældent behov for at forlade Højlund og hvis vi gør, er årsagen altid god og retfærdig. En vis hersker bør forstå, at man gør klogt i ikke at stå i vejen, når Konsulatets udsendinger kommer til deres land.

Vores Løvelver-slægtninge er mere åbne overfor vores naboer imod syd og foretrækker at pleje venskabet mellem racerne. Men den luksus kan de kun tillade sig, fordi de ved, at Sølvelverne bemander Fyrstemuren og beskytter dem og den elskede Eg imod alle trusler.

Skulle Tempelriget forsøge at udvide sit territorium, Hex Klanen gå på rov, eller Nihils tjenere bryde ud af Rodlund, da vil Sølvkonsulatet være beredt. For vi har magten, disciplinen og ja, de kolde hjerter, der kan holde stand når andre fejler.

Celefin Itlir, Konsulent