Hvad er bordrollespil?

Bordrollespil er en samtalefortælling om Helte, som fortælles af en gruppe på op til syv personer. Én er spil-leder og resten er Helte. Fortællingen er rammesat af spil-lederen med hjælp fra et regelsæt, og deltagerne leger og fortæller hver deres Helts færden i en episk og fiktiv verden, mens de til tider må rulle terninger, for at tvinge deres vilje igennem.

Spil-lederen (SL) sætter tiden og rummet i den kollektive fortælling, beskriver Heltenes sanseindtryk, verden omkring dem og spiller alle de venner og fjender, de møder på deres vej. Spil-lederen ejer en næsten alvidende og faciliterende fortællerrolle. Mens deltagerne råder over deres Heltes frie vilje, beskriver de deres handlinger og fører dramatiske dialoger med hinanden og dem de møder. Dette lader sig bedst illustrere ved et dramatisk eksempel, hvor vi kastes ind midt i et rollespil, som allerede er i fuld gang:

SL: Da I kommer op ad stien, ser I en gammel mand stå i døren til templet.
Egir: Kan jeg genkende ham?
SL: Nej, du har ikke set ham før.
SL (som gammel mand): Holdt, hvem der? - ingen uvedkommende må komme her!”
Janus: Vær hilset du gamle - vi kommer med fred. Vi er sendt af kongen.
SL: I kan høre en stemme inde fra templet…
SL (som en ukendt stemme inde fra templet): Det er ok Gasper. Luk dem bare ind.
SL: Den gamle mand træder til side og viser jer ind af døren.
Egir: Ok, vi går ind.
Janus: Ja.

Som det fremgår af eksemplet, forsøger deltagerne og spil-lederen at være dialogiske i fortællingen. Det vil sige at deltagerne fremfører hvad deres fiktive roller siger og ikke fortæller hvad de siger. Det skyldes at rollespil netop handler om at leve og lege sig ind i rollen og fortællingen.
Bordrollespillet navigerer både i og uden for dialogen idet deltageren kan fortælle om sin rolle:“Jeg går hen til krofatter, fordi jeg er sulten” og kan tale direkte og subjektivt i fortællingen, som sin Helt: “Hvad koster en bid brød og logi for natten, krofatter?”

Setting

Et rollespil har altid en “setting”. Det er hvad man på dansk kan kalde en ramme om fortællingen eller et tema. Det er helt konkret der, hvor rollespillets fortælling er sat i tid og rum. Det kan være historisk fiktion, men oftest finder man rollespillet i en fuldstændigt opdigtet fiktiv verden, der som regel trækker på mytologi og en lang række klassiske fantasybøger og -film.
Helt klassisk foregår bordrollespillet i et episk og magisk middelalderunivers, ala J.R.R. Tolkiens - Lord of the Rings eller den enorme fantasy bogserie Dragonlance (Det er værd at notere sig at Dragonlance bogserien faktisk er skrevet med udgangspunkt i en rollespilsgruppes oplevelser).

Fortællinger, som disse og andre lignende, har ofte en eventyrlig grundsetting, som rummer venner og fjender i alle afskygninger. Det er verdener, som indeholder alt fra elvernes magi, til små beskidte og utilregnelige troldes runerim. Det hele udspiller sig i landskaber, som strækker sig fra de kolde bjergtinder over skyerne, gennem storbyens mørke gyder, til de dybe og tætte skove, hvor man kun kommer, hvis man for alvor har et ærinde.
Kort fortalt - et mystisk og magisk middelalderunivers, hvori deltagernes roller lever sammen - som hovedpersoner og helte.

At spille en rolle

Udover at være en kollektiv historiefortælling, underlagt visse regler, skal vi i ordet rollespil, forstå spil, som skuespil, spille med øjnene eller at spille musik - her er det blot rollen, som er instrumentet. Samlet set handler det, at praktisere rollespil, om at spille en rolle i et fiktivt historieforløb, både helt konkret, men også som det at betyde noget for nogen, ved at manifestere sig i et samspil med dem.

At spille en rolle i et bordrollespil kan betragtes som en dannelsesrejse. Rollen er på vej i fortællingen og deltageren i fantasien. Deltageren sidder ved bordet, men efter en rum tid har den kollektive fortælling sat ham på en hest, og hans rejsefæller har kun ét i hovedet: Hvordan får vi bekæmpet den onde troldmand, så beboerne i den lille landsby igen kan sove trygt. Men det vil selvfølgelig vise sig, at det ikke er så sort/hvidt, som de først antog - den “onde” troldmand har andre og måske “gode” motiver med sine handlinger. Stille og roligt breder der sig et netværk af forviklinger, som heltene, i svære overvejelser, må håndtere.

Dette etiske element i den fælles historiefortælling skaber rollen og danner deltageren, ikke kun som rollespiller, men som menneske sammen med andre mennesker. At være etisk tænkende sammen med andre kræver øvelse, og det er netop hvad rollespillet rummer i sit inderste.

Der kan siges mange flotte ord om rollespil, men det betyder ikke at rollespil i sin praksis er en avanceret aktivitet. Helt nede på jorden er det blot leg og fortælling som alle, både børn og voksne, kan få glæde af. Rollespil er akkurat lige så svært eller let at praktisere, som at lege, og det er, som med alt andet, noget man må øve sig på og holde ved lige - ung som gammel.