Kompleksitet

En del af forberedelsen af et godt pædagogisk rollespil er at fastslå deltagernes niveau.

For at overskueliggøre denne process finder du nedenfor, niveaudeling i tre kategorier, som rammesætter kompleksiteten ved rollens psykologi, gruppens relationer og fortællingens etik.

Er man i tvivl om niveauet eller ligger deltagerne lige i mellem, er det en god ide at begynde simpelt. Hvor det altid er muligt at øge kompleksiteten, er det langt sværere at forsimple den igen. Deltagerne udvikler sig, som rollespillere i kraft af den erfaring de gør sig undervejs. Mere erfarne spillere vil typisk efterspørge et mere komplekst og dybdegående spil.

Niveuerne er tænkt, som en hjælp, til dig som spil-leder. Så I, når I spiller, er mere i synk med hvad I kan forvente Jer af hinanden.

Niveau C

Heltens psykologi

Deltageren forholder sig primært til rollens Nutid. Psykologisk og etisk set spiller deltageren næsten sig selv og der stilles kun milde krav til deltageren om at fastholde rollen. Pædagogen hjælper deltageren med at finde få kendetegn, som han eller hun kan fastholde og spille frem.
Eksempel: Helten er måske modig, nærig eller hjælpsom.

Gruppens relationer

Pædagogen fokuserer på heltegruppen, som én enhed og støtter deres sammenhold. Der kan muligvis arbejdes med meget milde indbyrdes interessekonflikter i konkrete situationer, som afsluttes kort efter de er opstået. NPC’er er meget tydeligt venner eller fjender og har samme relation til alle helte i gruppen.

Fortællingens etik og dybde

Er simpel og sort/hvid. Det gode og onde er statisk. Pædagogen arbejder med simple moraler, som efterfølgende kan debatteres overfladisk ved rollespillet evaluering.
Eksempel: Hvad er en god ven? Hvad sker der, når man lyver?

Niveau B

Heltens psykologi

Deltageren forholder sig primært til rollens Fortid og Nutid. Rollen udvikler sig gennem spillet, og rollens baggrund virker i nogen grad på hvordan han eller hun handler.
Eksempel: Heltens landsby blevet angrebet af elvere, da han eller hun var lille og det er derfor svært for rollen at stole på en elver. Når spillet er i gang forventes det at deltageren taler og agerer, som sin rolle.

Gruppens relationer

Der arbejdes med nuancerede relationer til NPC’er, hvor deltagerne har forskellige relationer til den samme NPC. NPC’er er dog fortsat tydelige i relationen og forholdsvis statiske i deres psykologi. Ligeledes har deltagerne indbyrdes forskellige relationer til hinanden og nogen deler en fortid sammen.
Eksempel: Venskab og familiebånd.

Fortællingens etik og dybde

Fortællingen har en anden side. Der arbejdes i nogen grad med underliggende historier, som umiddelbart ikke er synlige for deltagerne. Etikken har ligeledes flere farver og det gode og onde er ikke statisk. Heltegruppen møder udfordringer, som kræver deres samarbejde og fælles koordinering. Deltagerne må i nogen grad forholde sig til etiske problemstillinger, som ikke har noget klart svar.
Eksempel: Er det ok at lyve, hvis man gør det, for at beskytte en ven?

Niveau A

Heltens psykologi

Deltageren forholder sig til helten i både Fortid, Nutid og Fremtid. Der støttes således op om en dybere psykologi, med erfaringer og ønsker, som deltageren forsøger at spille frem og gøre synlig for de andre deltagere. Helten er i løbende udvikling og deltageren vil opleve at skulle træffe etisk tunge valg, som vil præge og forme helten i den videre fortælling. Det kræves at deltageren fastholder sin rolle, når rollespillet er igang.

Gruppens relationer

Dybe relationer mellem heltene, som udfolder sig i spillet. Rollerne kan have vedvarende konflikter og modsatrettede syn på verden, hvor der eventuelt kan arbejdes med accept og tolerance af forskellighed. NPC’er har agendaer frem for bare at være gode eller onde, og udvikler deres psykologi løbende i fortællingen sammen med Heltene. Gruppen udsættes ofte for situationer, som splitter dem i holdning og mening. Pædagogen støtter dem i at stå sammen, på trods af uenighed.

Fortællingens etik og dybde

Verden kan udfolde sig stor-politisk, og begreber, som god og ond bliver relative. Der arbejdes i stedet med intention og agenda. Der kan arbejdes med etiske situationer og problemstillinger, som ikke har enkle løsninger, men hvis udfald har store konsekvenser. Eksempel: I byen er to fraktioner, som kæmper mod hinanden og gruppen er måske uenig om hvem de vil hjælpe. Den interne krig medfører uskyldige ofre. Ved evaluering kan abstrakte filosofiske koncepter debatteres.
Eksempel: Hvad er godhed og retfærdighed. Eller findes det.