HelteLivs produkter

Her kan du bidrage til udviklingen af HelteLiv ved at købe produkter og støtte økonomisk.

HelteLiv er et indie-spil uden kapital bag sig og bliver udviklet ulønnet. Bag alt hvad du finder på helteliv.dk ligger hundrevis af glade, ulønnede, udviklings- og testtimer - enhver form for støtte vil derfor føre til mere indhold.

Du kan altid "Like" og "Dele" på Facebook, på den måde hjælper du HelteLiv med at nå ud til flere - på forhånd tak!

Kort

HelteLivs kort er lige nu tilgængelige i en digital print-selv-version. Ved alle kortsæt findes også en MobilePay-støtteknap med en rimelig pris.

Der kan undertiden forekomme ændringer af PDF´ens indhold; Herunder justering af regler og rettelse af fejl og sågar udskifting af enkelte kort - på forhånd tak fordi du støtter HelteLiv

SkjoldSæt

Sorg (Godt begyndersæt)

Mellem Ræveskoven og Sidstehavet finder man byen Sorg. Da LUX-riget opblomstrede i MidLund, byggede man et stort havnetempel her. En by og en bymur voksede sig hurtigt stærke omkring templet og mange folk flyttede hertil.

Kom godt igang med en samling af de kort, der er nødvendige for at I kan begynde jeres rejser og eventyr i Lente.

Kveltar

En lille skovby, som ligger i midten af Ræveskoven. De fleste af byens huse og haver er konstrueret oppe i træerne og forbundet med gangbroer. Ved at befinde sig oppe i træernes toppe, beskytter byen sig imod fjender. I Kveltar bor både Elvere og mennesker, som lever af jagt, håndværk eller af at dyrke de mange haver.
RæveSkoven er ældgammel og ingen ved hvad der gemmer sig i dens hjerte.

Licia

Af mange nævnt som en af de skønneste byer i Lente. Det er en lille by, som har rejst sig ved “Tavlabroen”, som forbinder Troldnór og MidLunden.

Ekstra

Blanke Helte- Taske- Fjende- og LommeKort

Til dem, som får mange ideer undervejs når I spiller, er her en bunke med blandede blanke kort, til at tegne og skrive på.

Skulle I komme på et fedt kort undervejs, hører vi gerne fra jer i HelteLivs Facebook gruppe:)

Bøger

HelteLiv: Jalte Søvlvhale

Jalte er en ung tempelpræst, som på mystisk vis, finder et af oldtidens hellige sandhedsvåben og det skal vise sig, at han får brug for det, i mødet med den evige nat og fortidens hemmeligheder - hvor selv sandheden har stavefejl.

En episk fortælling, som handler om at frygte, men aldrig at flygte. Om at finde ud af, at man er god nok og om at gribe kærligheden, når den ser dig lige i ansigtet.

Jalte Sølvhale er den første i bogserien Lentes Legender, som følger Helte fra Lente. Lente er en verden lavet til det pædagogiske bordrollespil HelteLiv.

Plakater

Lentes store verdenskort

Et vendenskort over Lente, som kan hjælpe Jer med at skabe stemning. Godt at have på vægen, når man skal finde vej i den store verden!

90x60cm

Andet

Helteliv T-shirt

Iklæd dig HelteLivs logo og hjælp samtidig udviklingen. Ved at sprede kendskabet til Heltliv, hjælper du andre med også tage del bordrollespillets gode oplevelser
- og tak for det.

Findes i alle størrelser

Vejledning

Begynderhjælp

Lad os hjælpe jer igang med at integrere Heltelivs bordrollespil i jeres pædagogiske hverdag.

Vi anbefaler HelteLiv i SFO'en, klubben, undervisningen, specialklassen, fængslet, på bostedet, plejehjemmet, sammen med familien eller vennerne.