Her finder I grundlæggende tanker og refleksioner, om HelteLiv, som pædagogisk redskab.

Den pædagogiske kontrakt

Når man spiller bordrollespil udvikler man sig som menneske, men spillederen har ikke ret til at arbejde med denne udvikling uden deltagernes samtykke.

I de fleste bordrollespil ligger der på forhånd en aftale med deltagerne om, at spillederen har autoritet til at styre fortællingen. Kontrakten bygger på et nødvendigt tillidsforhold, hvor deltagerne ønsker at give sig hen i fortællingen, fordi bordrollespillet er en kollektiv process, der kræver styring.

Fordi HelteLiv er et pædagogisk bordrollespil gælder en forstørret kontrakt – hvor deltagerne yderligere frigiver noget af sig selv til spillederen. I HelteLiv har spillederen ikke kun til opgave at forvalte fortællingen og reglerne, men også at danne og udvikle deltagerne undervejs på deres eventyr. At arbejde pædagogisk med HelteLiv fungerer kun, hvis deltagerne er indforståede med den pædagogiske kontrakt.

Det pædagogiske forbehold

Det gælder generelt, at man må kende et redskabs begrænsninger for at anvende det rigtigt og således er det også med HelteLiv. Hvornår HelteLiv fungerer som pædagogisk redskab og hvornår det ikke gør, er et spørgsmål, som spillederen må vurdere i den givne kontekst.

Her er dog en rettesnor til, hvad der giver pædagogisk mening at arbejde med: De udfordringer, som deltageren ikke ønsker at dele med de øvrige deltagere, egner sig ikke til heltelivet.

Desuden skal alle deltagerne være følelsesmæssigt indforståede med, at de spiller helte i en fiktiv fortælling, hvor de skal bruge sig selv, deres fantasi og deres indlevelsesevne.

HelteLiv må dog aldrig afskrives i forhold til bestemte deltagergrupper, alderstrin eller mennesker med bestemte diagnoser.

Del rollen som spilleder

HelteLiv kan sagtens fortælles med to spilledere, hvor eksempelvis den ene spilleder optræder som primær fortæller, mens den anden spiller bipersoner og har mere tid til pædagogiske iagttagelser. Hvis heltegruppen for en kort stund splittes undervejs på deres eventyr, har deltagerne mulighed for at dele sig i to grupper, med hver deres spilleder.
Det kan også være en fordel at være to spilledere, hvis HelteLiv spilles med mange deltagere, eller med deltagere, som har brug for særlig støtte.
Det sker, at en deltager vil forsøge sig med at være spilleder. Her kan den erfarne spilleder føre an, og i takt med at den nye bliver vant med sin rolle, kan den erfarne trække sig tilbage.

Den pædagogiske distance

Det kan være nødvendigt at lege sig ind i en anden verden for at forstå dén, som man lever i. Ligeledes kan det være nødvendigt at lege sig ind i en andens liv for at forstå det liv, man selv lever.

Der er især én opmærksomhed, som spillederen skal fastholde både før, under og efter HelteLiv: Nemlig at deltagerne og deres helte ikke er én og samme person. Det forekommer indlysende, men det er en distance, der kan være svær at holde i hævd, fordi heltelivet for deltagerne handler om indlevelse. Deltagerne ved godt, at de ikke er deres helte, men kan alligevel tage det meget personligt, hvis deres helte kritiseres.

Distancen mellem deltagerne og heltene fungerer som en etisk lynafleder, der muliggør at deltagerne kan identificere sig med heltenes handlinger, men samtidig kan tale om deres helte i tredjeperson adskilt fra dem selv.
Modsat deltagernes hverdagsliv har heltenes adfærd i heltelivet ingen vitale konsekvenser. Det betyder, at deltagerne helt ufarligt kan afprøve mødet med den fiktive verden, og de folk som lever i denne. I eftersamtalen får deltagerne mulighed for at reflektere over de valg og handlinger, som deres helte foretog i fortællingen.

Deltagerne betragter verden gennem deres heltes øjne, træffer valg og møder konsekvenser, som de efter heltelivet kan tage afstand fra. Heltelivet er således en tryg og sikker træningsplads, hvor deltagerne kan øve sig på det virkelige liv.

Den pædagogisk analyse

HelteLiv er et godt rum for iagttagelser. Når deltagerne er i fuld sving og langt inde i heltelivet, kan spillederen sideløbende rette
opmærksomheden på, hvordan deltagerne tænker og agerer i
forskellige situationer.

Både børn, unge og voksne viser mange sider af sig selv, når de er i gang med heltelivet. Her kan spillederen blandt andet få en bedre forståelse af hvordan deltagerne håndterer og reagerer på:

• Pres og stress
• Forskellige stemninger
• Komplekse problemstillinger
• Samarbejde
• Opgaveløsning
• Autoriteter
• Uretfærdighed
• Løs og fast struktur
• Forskellige relationer

Spillederens iagttagelser kan med fordel bringes ind i eftersamtalerne og være med til at give spillederen og deltagerne idéer til, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med deltagernes øvefokus og den pædagogiske agenda.