HELTELIV kan tilpasses i tre niveauer, som retter sig imod henholdsvis børn, unge og voksne. De tre niveauer er aldersinddelt, men handler i lige så høj grad om deltagernes erfaring. Børn kan således godt spille på et højere niveau, når de er blevet mere vante med heltelivet. Ligeledes vil voksne, som aldrig før har spillet bordrollespil, typisk begynde på unge eller børneniveau.

Det er en fordel at begynde heltelivet simpelt, fordi det er lettere gradvist at øge kompleksiteten, end det modsatte. Det vigtigste er, at deltagerne føler sig tilpas udfordret og finder relevans i fortællingen. Her handler det om at ramme den rette balance, så deltagerne ikke keder sig, men heller ikke udfordres mere end de magter.

Små Børn

Regler

HELTELIV er i udgangspunkt ikke beregnet til børn under 7. Her anbefales SMÅHELTE.

Hvis man alligevel vælger at spille Helteliv med de mindste – anbefales det at deltagerne ikke bruger talentkort og nøjes med at rulle handlinger, som spillederen finder på, med udgangspunkt i de evner som de har på heltekortet.

De mindste deltagere kan alternativt anvende et fjendekort i stedet for et heltekort. De kan for eksempel spille et dyr. Dette er en mulighed som typisk bliver brugt når gruppen er blandet i alder. De yngste vil ofte gerne spille en lille rolle som dyr eller en helte som holder sig lidt i baggrunden.

I spil med de mindste (under 7) er reglerne generelt sat ud af spil og spillederen fokuser på den gode fælles fortælling.

Børn

Helte

På børneniveau forholder deltagerne sig primært til heltenes Nutid. Psykologisk og etisk betragtet spiller deltagerne med udgangspunkt i sig selv. Spillederen hjælper løbende deltagerne med heltenes valg og handlinger. Der stilles milde krav til at deltagerne fastholder helterollen, men helterollen indøves langsomt i takt med at fortællingen udfolder sig.

Relationer

Spillederen fokuserer på heltegruppen som én enhed, og støtter deres sammenhold. I konkrete situationer kan der arbejdes med milde indbyrdes interessekonflikter, men de afsluttes typisk kort efter de er opstået. Bipersoner er tydelige karakterer, som er enten venlige eller fjendtlige, og har den samme relation til alle helte.

Fortælling

Fortællingen fremstår sort/hvid og spillederen arbejder med simple moraler, hvor det gode og onde er statisk. Fortællingens struktur er forholdsvis lineær og heltenes handlinger og selvstændige valg vejer ikke tungt, selvom deltagerne skal sidde med en fornemmelse af, at deres helte påvirker den verden, som de er en del af.

Unge

Helte

Deltagerne forholder sig primært til heltenes fortid og nutid. Heltene udvikler sig i fortællingen og deres forskellige baggrundshistorier har indflydelse på, hvordan de handler i heltelivet. Det forventes, at deltagerne både taler og agerer i rollen som deres helte.

Relationer

Der arbejdes med nuancerede relationer til bipersoner, hvor heltene kan have forskellige relationer til den samme person. Bipersonerne fremstår dog fortsat tydelige i relationen til heltene og er forholdsvis statiske i deres psykologi. På samme måde kan deltagerne have forskellige relationer til hinanden, og måske deler de en konfliktfyldt fortid.

Fortælling

Spillederen arbejder i nogen grad med en mere underliggende fortælling, der ikke umiddelbart forekommer synlig for deltagerne. Heltelivets udfordringer gemmer på nuancer, da dualismerne ikke altid er statiske. Deltagerne skal derfor i nogen grad forholde sig til etiske valg, hvor der ikke nødvendigvis findes et klart og rigtigt svar.

Heltegruppen vil møde udfordringer på deres eventyr, som kræver tæt samarbejde og fælles koordinering.

Voksne

Helte

Deltagerne skal forholde sig til heltenes Fortid, Nutid og Fremtid. Spillederen støtter op om en dybere psykologi med erfaringer og ønsker, som deltagerne skal spille frem, og gøre synlige i heltelivet. Heltene udvikler sig psykologisk og socialt, mens de bliver sat i etiske dilemmaer, som præger og former dem. Det kræves, at deltagerne bliver i rollen som helte, mens fortællingen er i gang.

Relationer

Dybere relationer mellem heltene udfolder sig i fortællingen. Heltene kan have grundlæggende og vedvarende uoverensstemmelser og modsatrettede syn på verden, der kræver accept og tolerance af forskellighed. Spillederen kan til tider udsætte gruppen for konfliktfyldte situationer, der splitter dem i holdninger og meninger.

Bipersonerne tildeles særlige agendaer frem for enten at være gode eller onde. Spillederen sørger for, at også bipersonerne udvikler sig løbende i fortællingen, og ikke nødvendigvis har det samme forhold til alle helte.

Fortælling

Fortællingen kan udfolde sig storpolitisk, og abstrakte begreber som “god” og “ond” er relative. Deltagerne vil, via deres helte, forholde sig til forskellige intentioner, agendaer og etiske problemstillinger i fortællingen, der kan få vidtrækkende konsekvenser for den historiske og politiske udvikling.