Intro
Jeg har haft et tema omkring bordrollespil med min 5. klasse fra januar til juni ’21. I forløbet har jeg i gennemsnit haft 10 timer om ugen med klassen.
Det skal siges, at jeg er uddannet pædagog og har derfor ingen faglig viden omkring danskfaget og de andre fag. som jeg kom ind over igennem månederne.
Jeg havde, i den tid hvor corona startede, klassen delt op, med 10 børn i 2 grupper. Dem havde jeg så på skift, hver anden dag, hvor vi skulle bordrollespil. Det var jo muligt, for de måtte godt sidde på deres plads med 2 meters afstand. De nåede at spille cirka 50 timer i hver gruppe, men vi lavede selvfølgelig også andre ting.
Jeg var tydelig omkring kategorier, når vi gennemgik ting. Hver gang jeg havde introduceret klassen for noget, som havde med at være GM at gøre, brugte jeg mærkatet “Confession of a Gamemaster”, under temaet worldbuilding, brugte jeg “Worldbuilding”. På den måde lærte eleverne at sortere i hvad, der hørte til de forskellige kategorier.
Online
Den første periode (januar til cirka midt marts) foregik online. Her brugte vi tid på at arbejde med en stor del af den viden/teori, som er i forbindelse med hvad bordrollespil er for en størrelse, og hvordan man gør som GM. Alt blev tilpasset til 5. klasses niveau.
(Red.: I HELTELIV kalder vi GameMaster/GM for spilleder/SL, men her i hans bordbog, beholdes Kaspers udtryk GM).
Noget af det viden/teori vi kom ind på var:
- Hvad er godt rollespil?
- Underholdningsværdi, både for spillere og GM, samt morale og etik – at de udfordringer, der findes in-game passer til færdighederne, og lidt mere i dybden med flow teori.
- Ideen om, at der skal være plads og tid til både GM og spillere, plads til tænketid og taletid til alle ved bordet.
- At det ikke gælder om at tabe eller vinde, hverken for GM eller spillere.
- Det er GM som bestemmer, men det er spillerne som styrer historien, til en vis grænse og nogle snakke om hvor den grænse går.
- At man respekterer hinanden og tager tingene seriøst.
- En god beskrivelse af både handlinger og omgivelser gør meget for spiloplevelsen. Her brugte vi meget tid på, hvordan man beskriver ting på en sådan måde, at folk der ikke har set, hørt eller oplevet det beskrevne, kan forestille sig tingene i hovedet alligevel. Dette var der mange timer der gik med, hvor jeg blandede mange forskellige lege ind, for at gøre det mere spiseligt for en 5.klasse.
- Det store spørgsmål omkring balancen mellem kontrol og kaos i måden en GM styrer spillet på. Dette brugte vi også mange timer på med flere forskellige eksempler og referencer til fortællelege og mulighederne i rollespil, hvor den ene af de to poler var mere dominerende.
- Hvad kan man så bruge rollespil til i den virkelige verden? Her kom vi ind på det, at udvikle sig som mennesker ved at prøve forskellige ting/personligheder/adfærd af. Både dem man selv vælger, og dem man ikke selv vælger.
- En af de store ting var plotteori, hvor vi kom ind på stadier af plots, typer af plots, udvikling af plots, afvikling af plots og alle de del-elementer, som ligger under hver af de forskellige begreber.
- Vi gik også i dybden med hvad gør GM når spillere udviser/ikke udviser initiativ, kreativitet og spontanitet. Igen brugte jeg indlæring igennem flere forskellige lege.
Jeg inddelte 5. klassen i grupper på cirka 3 spillere og 1 GM. Her fik de lov til at spille noget simpelt homebrew: 4 forskellige scenarier, hvor alle 4 fik lov til at prøve kræfter med GM-rollen. Imens brugte de andre tid på karakter-skabelse, og alt hvad det kan indeholde, for det kan man jo aldrig helt blive færdig med.
I den virkelige verden lettede corona lidt og 5.klassen fik lov til at komme tilbage på skolen, så vi kunne mødes fysisk.
Worldbuilding
Vi startede op på et nyt emne: Worldbuilding. Det var et stort projekt i sig selv, men efter noget teori, gik klassen i gang med at skabe deres egen verden. Med 21 i klassen var der mange input at samle op på. Det var en lang proces for børnene. Der var mange ting at tage stilling til og de blev introduceret for 12 forskellige måder at bygge verdener op på. Jeg ved godt der findes mange flere, men jeg tog kun de 12 mest brugte. I denne forbindelse brugte vi også tid på hvordan man laver worldbuilding i noveller, romaner. Vi talte også om, hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt at give spillere af viden.
Fortællerteknik
Efter worldbuilding, gik vi i gang med det fortæller-tekniske. Hvordan man fortæller malende, hvilke andre teknikker kan man bruge, hvad har de forskellige teknikker af betydning for spillerne og til sidst hvilke fordele og ulemper er ved de forskellige teknikker. Her brugte jeg også en del lege, så klassen fik kendskab til de forskellige teknikker. Jeg har generelt forsøgt at arbejde på at bruge det legende element i min undervisning, så det ikke blev for tørt for en 5. klasse.
Eventyr fra HELTELIV
Nu havde alle prøvet at være GM på et tidspunkt. Klassen får at vide, at de skal fordeles i 5 grupper med en GM i hver gruppe. Der var heldigvis 5 elever, som ønskede at fortsætte som GM. Dem brugte jeg så ekstra tid på at træne i de mange forskellige ting en gm skal huske. GM’erne fik udleveret en del forskellige scenarier/eventyr fra HELTELIV.
De blev bedt om at vælge en rækkefølge på eventyrene og kæde dem sammen. Mens GM’erne udførte det store arbejde, brugte jeg tid på at introducere HELTELIV til resten af klassen. De fleste havde spillet det i vores SFO før.
Her gik jeg virkelig i dybden med, at de skulle bruge deres viden om worldbuilding og confession of a gamemaster til at blive bedre spillere. Eleverne skulle lave karakterer og de blev meget omfattende.
Grupperne fik kørt de 6 udleverede eventyr igennem. Nu blev GM’erne bedt om at begynde på udviklingen af egne plots, små som store.
Der blev spillet yderligere 5 spilgange, hvor grupperne kørte hver sit spor. Jeg har, i mellemtiden, gjort mig umage for at sikre, at de ikke var i samme område i Lente (Red.: HELTELIVS spil-verden). Herefter begyndte jeg at tilføje mine egne meget store overordnede plots, som alle GM’erne skulle indarbejde i deres egne spil. Dette lykkes overraskende godt. Efter 7 spilgange mere, var alle grupperne samlet samme sted, på samme tid. Det endte med flere store og episke kampe. Hver GM styrede nogle NPC’er, jeg havde udleveret med tilhørende baggrundshistorie. Til sidst kæmpede hver gruppe mod mine NPC’ere. De ender med at vinde og her slutter deres officielle spilforløb i klassen. Efterfølgende har to grupper fortsat med at spille videre i deres fritid og nogle spiller også videre i vores sfo, som går fra 0.kl til og med 5.kl.
Podcast serie
Vores lange rejse slutter af med, at de laver en video podcast serie. Den handler om en gruppe karakterer, som lever i klassens egen verden, som de har brugt lang tid på at skabe. I denne del af forløbet brugte vi tid på elementer som:
- Hvad er godt i en podcast og video podcast når man snakker bordrollespil,
- Redigering af mange timers videoer
- Tilføjelse af de forskellige baggrundslyd og musik
- Hvad der passer godt sammen.
Afslutning
Det er her vi er nu. Jeg skal sige farvel til min 5.klasse, som jeg har været pædagog for, siden de startede i 3.kl.
Jeg håber, de tager bare en lille smule med sig videre, måske noget fagligt, personligt eller socialt.
Tak, hvis du har læst det hele.
Hvis du har spørgsmål, vil jeg gerne forsøge at besvare dem så godt jeg kan.