Jihen-Haremmet

Info

Styreform: Plutokrati.
Land: Tørkelund
Dyd: Videnskab, skønhed, fødsel og udholdenhed.
Land: Tørkelund.
Ideologi: Optimisme.
Stemning: Brun og rød.

Kvinderne i den evige ørken

Vannen Jihen fandt den store trækrig nyttesløs, og eftersom han ikke kunne overbevise sine brødre og søstre om at stoppe konflikten, rejste han.

Jihen sejlede ud på Himmelhavet, Lardis, og lagde sig til at sove. Da han vågnede, havde havet ført ham til et frodigt græsland, hvor han byggede et tårn. Tårnet var magisk og herfra kunne han se hele Lente.

Jihen så hvordan det stod til med hans brødre og søstre, men da han så at asketræet brændte, som resultat af deres krig, vendte han blikket væk i sorg. Da så han hvordan hans frodige land tog skade af asketræets høje flammer.

Han løb ud i det glohede landskab for at redde træer og buske, men det var for sent – alt stod i flammer. Jihen løb længere og længere ind i landet, men alt var blevet til sand, så langt øjet rakte.

Da tørsten tog ham, faldt han udmattet om på det lyse og brandvarme ørkensand. Her lå han i lange tider, til en dag hvor en gruppe rejsende troldkvinder kom ham til hjælp.

Efter kvinderne havde skænket Jihen deres sidste dyrebare vand, rejste han sig og talte til dem:

Jihen: I skal være mit harem og I skal bære og opdrage et nyt folk. Folket, jeres folk, skal elske tørken og holde af denne som de også skal elske og ære jer. De skal blive mange og stærke, og da skal I drage til Lente og omgøre mine brødre og søstres værk.

Således talte Jihen, og derpå lod han en stor magisk by rejse, midt i ørkenen. Byen kaldte han Siri og her regerede Jihins harem sit nye folk. Tørkfolket, som de kaldte sig, blev et stolt folk, som lærte at leve i samhørighed med den magiske ørken, som de kaldte Tørkelunden. Det siges at ørkenen er uendelig, og at byen Siri kun viser sig for dem, som haremmet ønsker velkommen.

Haremmet og tørkfolket lever i dag af handel, som primært går igennem den lille kystby Lu, hvorfra resten af Lente kan købe sig til dyre eksotiske råvarer og skatte. Tørkfolket skulle efter sigende være talrige, og nogle mener at de gemmer på en stor ørkenhær, som en dag vil komme til Midlund. Jihen fortsatte sin rejse i ørkenen
– det siges at han går der endnu.

Nyhedsbrev

Abonnér på Heltelivs nyhedsbrev og få adgang til kraftfulde artefakter!