I denne opgave undersøger Kaare Naurholm Laursen, hvordan rollespil som undervisningsform kan være et værktøj til at katalysere elevernes stillingstagen og refleksion over andre livsoplysninger end deres egen. Formålet er at støtte eleverne i bedre at kunne leve op til de fælles faglige mål for undervisningsfaget kristendomskundskab.

Kaare Naurholm Laursens teoretiske afsæt har stor indflydelse fra John Deweys læringsteori samt James Paul Gees teori om forholdet mellem de forskellige identiteter, man oplever, når man spiller rollespil. Det didaktiske afsæt for rollespil som metode er inspireret af både Playful Learning og Scenariedidaktik, samt de mere fagspecifikke tilgange til faget, den narrative og antropologiske tilgang til kristendomskundskab, som præsenteret af Pia Rose Böwadt og Mette Buchardt.

Der benyttes teoretiske begreber og værktøjer udarbejdet af Marianne Dietz, der har udarbejdet et Ph.d.-projekt om rollespil i historieundervisning i folkeskolen, et forskningsprojekt udarbejdet af UCN i 2007, hvor de foretog et rollespil med grundskoleelever, samt Jonas Begtrup-Hansen, der er kandidatuddannet hos DPU Århus og har udarbejdet sit eget rollespilssystem Helteliv med særligt fokus på pædagogisk praksis og spillerens udvikling gennem rollespil.

Empiri er indsamlet på en efterskole, der specialiserer sig i brugen af rollespil som undervisning. Her har han interviewet en gruppe elever og en kristendomskundskabsunderviser. Derudover har han indsamlet svar via spørgeskema fra eleverne på samme efterskole. Alt dette er gjort for at opnå den bredest mulige forståelse af rollespil som metode, både fra deltagernes og planlæggernes perspektiv, gennem metode triangulering.