Ælm-kollegiet

Info

Ideologi: Pessimisme eller optimisme.
alliance: Adelsslægterne.
Dyd: Skønhed.
Religion: Vanesagn (Vanen Ælmia).
Stemning: Lilla.

Den som optræder

Ælmkollegiet er en samling af skoler for skjalde, som huses i de fleste større byer. Kollegierne er utroligt smukke med store biblioteker og fine haver, hvor folk kan finde ro til at læse poesi. Det største kollegie kaldes Ælm Slot og ligger i Lyslund.

Skjaldene, som har deres daglige gang på kollegierne, samler de store poetiske fortællinger og det jævne folks viser om det daglige liv i form af digte og sange. Kollegiet opstod under kongetiden, men det siges, at vanerne og den lilla stemning bar kimen til kollegiets grundlæggelse.

Kollegiet underviser spirende unge, som tidligt i livet føler smerten i brystet og har talent for at formidle melankolien. Det siges, at skjaldene, ud over at synge og spille viser, også hjælper folk med deres kærlighedskvaler. Denne hjælp har dog ofte en pris, som ikke fremgår ved første færd.

Nyhedsbrev

Abonnér på Heltelivs nyhedsbrev og få adgang til kraftfulde artefakter!