Fra udvikleraften med -

Fjeldklanen

Under kongetidens mange bitre krige, begynder historien om Fjeldklanen, som i dag befolker områderne ved byerne Gl. Hove, Hove og Fjælla. Men for at forstå Fjeldklanen og fjeldfolkets oprindelse, skikke og traditioner, skal vi kigge meget længere tilbage i Lentes historie. Til myternes tid, hvor vildtroldene levede i pagt med naturen.

Fjeld

klanen

IDEOLOGI: Konservativ.
TEMPERAMENT: Defensiv, nostalgisk, melankolsk.
LAND: Lavlund og Fjeldlund.
RELIGION: Rune (Runeklipperne).
STEMNING: Grøn.

 

Vildtroldenes kamp

Vanerne ankom til Lente på drageryg fra Nihil og tog tiden med sig. Dermed startede oldtiden og vildtroldene måtte indse at de nu var blevet dødelige.  Elverfyrsterne,  vanernes børn, gjorde med tiden deres fremtog og gjorde krav på store dele af Lente. Dette førte til kampe mellem elverne og vildtroldene som kostede dyrt og mange troldefamilier led tab. I nødens stund opstod splittelse blandt troldene og mens nogen blev ved krigen søgte andre familier tilflugt i fjelde og huler. Her kunne de gemme sig fra elvernes hærgen og fjeldet udgjorde et fortrinligt bolværk mod uønskede indtrængere.

Bjergtroldenes ophav

Langsomt blev vildtrolde til bjergtrolde og de skabte gradvist deres egne skikke og traditioner i bjergets indre landskaber. Gennem generationerne begyndte disse vildtrolde at identificere sig mere med fjeldet og klipperne, som besad en kilde til urkraft, de ikke havde stødt på tidligere. Urkraften kom til udtryk gennem skabelsen af runer. Bjergtroldene blev inspireret til at mejsle dem i fjeldet og opdagede at de besad en potent magisk kraft, når det blev gjort på den rigtige måde. I mødet mellem skovens runer og bjergets indre opstod det nye runesprog “Fjeldsk”.

Bjergtroldenes værker

Bjergtroldene, eller bjerkerne som Fjeldklanen kalder dem, var et hårdtarbejdende folk og besad en fortrindelig sans for æstetisk og arkitektur. De formede bjergenes inderste i prægtige haller og sale. Runerne tjente bjergtroldene godt og de skabte nye og mere raffinerede runer, mens de udvandt malm, ædle metaller og ædelstene fra fjeldet. Deres rige voksede og de gravede dybt i fjeldet.

Bjergtroldenes endeligt

Runer fundet dybt i fjeldet antyder at bjergtroldenene indgik en pagt med urkraften i fjeldet. Visse hørmunke, Ærker og runesmede mener, at netop dette skulle vise sig at være begyndelsen på deres endeligt. De mener at bjergtroldenes higen efter fjeldets skatte og hemmeligheder, fik dem til at tilbringe for meget tid under jorden. Bjergtroldene mente at svaret på deres drømme boede i fjeldet og derfor glemte de at vende op til overfladen, fordi de mente at selve bjerget kunne give dem den næring, de havde brug for. I hvert fald forsvandt de tilsyneladende fra fjeldet på meget kort tid og efterlod deres miner, tunneller og prægtige haller, fyldt med runeskrifter.

Kongetidens fordrivelser

Nu springer historien om Fjeldklanen frem til  kongetiden, hvor krigene havde nået Fjeldlund. Den sult, frygt og lovløshed, som altid fulgte i kølvandet på krigen, dominerede området. Mange protesterede mod kongernes ærgerrighed, men kongerne ville ikke lytte til fornuft. De fandt ingen mildhed i deres hjerter til at værne om deres nærmeste undersåtter, men ville kun krigen mod deres brødre. Derfor valgte en gruppe af lundfamilier at flygte fra krigen og kongerne. Da det kom kongerne for øre, at et stort antal ville flygte, sendte de tropper af sted for at straffe de undvegne. Lundfamilierne flygtede op i de kolde bjerge, som de ellers havde undgået på grund af den barske natur, der var kendetegnet for området. Mange bukkede under for kulde og sult i de vindomsuste bjerge, mens de flygtede fra kongens mænd. De stærke var tilbage.

I de glemte haller

Fjeldklanen har mange beretninger om, hvordan deres forfædre fandt frem til de sagnomspundne haller, som i oldtiden havde tilhørt bjergtroldene. Her opdagede lundfamilierne resterne af en svunden civilisation, som ingen havde hørt om, før denne nødens stund. I takt med at familierne slog sig ned, begyndte de, ud fra udsmykninger og skulpturer, at forstå det folk, som var der før dem. De kaldte det tidligere folk bjerkerne og kunne se at de  havde haft samme hårde kår og at de også havde slået sig ned i bjergene som flygtninge. Dette gjorde at de følte et åndsfællesskab og betragtede bjerkerne som  deres åndelige forfædre.

Fra Lund til Fjeld

Lundfamilierne  fandt sig trygt til rette og blev efterhånden til dem vi i dag kender som Fjeldklanen. De lærte at læse runer og fik derfor læst mange inskriptioner fra bjerkernes tid. De adopterede også mange af deres værdier, blandt andet et indædt had til elverne (for ikke at tale om vaner). Selv om Fjeldklanen har søgt, har de endnu ikke fundet ud af nøjagtigt hvad der skete med bjerkerne og hvor de forsvandt hen. De fleste fjeldfolk nød blot de smukke haller og sale, mens der for andre var en nagende fornemmelse af fare lige om hjørnet.

Fjeldklanen her og nu i Tempeltiden

Fjeldklanen er nu en anerkendt selvstændig fraktion i Lente, specielt efter de gik sammen med Tempelriget om at bekæmpe resterne af de 7 kongers værk og dermed afsluttede kongetiden. Derfor står der i dag en, ikke uproblematisk, men stærk alliance mellem Fjeldklanens storhøvdinger og Tempelriget. Der er en indbyrdes tolerance, så det er ikke unormalt at se en Luxpræst i Fjælla, omend der måske ikke er så mange Fjeldfolk der kommer til gudstjenesterne. Hvis man leder, kan der findes en runesmed der priser runerne i Lumia, men på samme måde som i Fjælla, er der nok ikke så mange lokale der er interesseret i det. Der er masser af handel mellem Lumia og Fjeldklanen.

Religion

Fjeldklanen har lært sig at bruge urkraften gennem runer. De holder de gamle runeklipper i hævd, hvor de finder dem på fjeldet, i tunnellerne og minerne. De fleste smede og andre håndværkere kan skrive runer, men kun udvalgte kan få urkraften til at flyde til runen. De kaldes runesmede og har høj anseelse i Fjeldklanen. Hver høvding har som regel den ældste runesmed i familien som rådgiver ved sin side, når der skal dømmes og tages beslutninger for familien. De viseste af runesmedene kan blive udpeget til at være runeseer og dømme på tinget.
Runesmede leder også ceremonier og højtider, men arbejder også praktisk med at indskrive runer på de bedste af de genstande som familien frembringer.

Organisation og samfund

Fjeldklanen har 3 underklaner og underklanerne er opdelt i flere storfamilier. Hver familie har en høvding og hver underklan har en than som overhoved. Høvdingene har ansvar for, og magt til, at deres område trives og er lovlydigt. Thanerne styrer underklanen og kan rejse større hærstyrker. Mindre stridigheder afgør høvdingen selv, i samråd med områdets runesmed. Større stridigheder mellem høvdinge eller underklaner skal bringes til det årlige tinge. Her hører runeseerne på sagen og kommer med en retfærdig og endelig afgørelse.

Underklanernes oprindelse

Sagnet fortæller at da lundfamilierne flygtede, endte de på fjeldet. De kunne se indgangen til en hule og nogle mærkelige tegn (runer) der var ridset ind i klippen. Der var der tre meninger: Dem der tog runerne som et godt tegn på sikkerhed, dem der ville lægge sig i baghold for kongernes soldater for at kæmpe og sidst dem der blot ville slå sig ned i dalen og udnytte de ting der var omkring dem. Familierne med samme mening rykkede sammen og gik sammen ind i hulen til sidst. Dette dannede grundlag for de hver lavede deres underklan, som familierne gik samledes i.
Hver underklan bidrager med noget vigtigt til Fjeldklanen som helhed og ingen ville undvære de to andre. De har dog også deres egne holdninger og mål, men Fjeldklanens beståen og trivsel er vigtig for alle.

Kvartsklanen

Ser helst at Fjeldklanen følger i bjerkernes fodspor, følger runeskrifterne strikst, holder de gamle værdier i hævd og søger meget mod fjeldet og urkraften. De har også flest minearbejdere, smede og seere.

Flintklanen

Er den mest krigsivrige af underklanerne. De mener at det nu er tid til at erobre land tilbage. Dette skal primært være fra elverne, da de jo tog det fra bjerkerne og Fjeldklanen jo er deres arvtagere. Forsvaret af alle områder som Fjeldklanen ejer er deres metier. Derfor har de flest vogtere.

Gnejsklanen

Forsøger at tage bjerkernes visdom og fortolke den til moderne forhold, ikke tænke så ortodokst. De vil have Fjeldklanen til at indgå aliancer for at tvinge Askelund tilbage. De har flest handelsfolk, rejsende, kunstnere og dem der sørger for at Fjeldklanens rigdom stiger ved at lave gode aftaler med Tempelriget.

Heltenyt

Abonnér på Heltelivs nyhedsbrev og få adgang til tre særlige artefakter!