Positioner

Det har stor betydning for fortællingens dynamik, hvordan spillederen vælger at positionere sig i forhold til deltagerne. Nye deltagere vil ofte kræve en spilleder, som påtager sig en fremtrædende rolle i fortællingen. Deltagerne har dog altid godt af hurtigt at flyve fra reden og selv bidrage med initiativ i fortællingen, når de er blevet mere trygge ved heltelivet.

Modsat nybegyndere kan mere erfarne deltagere næsten overtage fortællingen. Her kan spillederen roligt læne sig lidt tilbage, men en erfaren deltager skal altid have modspil. Der skal ske noget i verden, som de ikke er herre over. Ellers føler de sig ikke længere som helte, men som guder – og guder keder sig som bekendt, fordi de er almægtige.

En erfaren spilleder vurderer løbende, hvornår tiden er til at styre fortællingen, være afventende, eller hvornår fortællingen skal udspille sig i en tæt dialog med deltagerne. Det er i høj grad et spørgsmål om, hvilken fortælling man ønsker og om spillederens og deltagernes samspil og temperament.

Foran

Beskrivende, guidende, definerende og monologisk.

Spillederen positionerer sig foran, når han eller hun alene fortæller. Det kan for eksempel være nyttigt, hvor spillederen sætter en scene for deltagerne. Typisk virker det bedst, hvis spillederen fortæller i en levende og malerisk form som i en bog eller en film, hvor et landskab eller en situation præsenteres.

Mange litterære spilledere excellerer ud i denne position, når de med ro og mag får lov til at placere heltene præcis i den rette stemning. “At stille sig” foran i fortællingen kan både gøres smukt, poetisk, ækelt og uhyggeligt, men kræver at spillederen mobiliserer noget karisma, så deltagerne drages ind i fortællingen.

Et godt trick er at bede deltagerne om at lukke deres øjne, så de kan leve sig ind i spillederens beskrivelser. Det skaber en ro og fordybelse, og kan være en effektiv måde at påbegynde en ny scene nyt eller et eventyr.

Spillederen kan også anvende positionen foran som en mere kortvarig effekt, der bringer deltagerne det sted hen i fortællingen, som spillederen ønsker.

SL: Da I efter en uges tid igen kommer ind på kroen, er der godt gang i den med dans og musik. Nogle sidder og taler, mens andre står op og diskuterer. Der er travlt ved baren, hvor både mad og drikke bliver langet over disken. I sætter jer ved et bord nede bagved og efter en times tid, sidder I med maverne fulde af mad. I falder i snak med en gruppe fiskere, som netop er kommet hjem fra en lang rejse.

Læg mærke til, hvordan spillederen ikke spørger om heltene vil sidde ved et bord eller om de er interesserede i at tale med fiskerne. Det kan til tider være godt at overtage fortællingen og give den en bestemt retning. Hvis spillederen på forhånd har taget beslutning om at noget skal ske, er det bedst at bestemme at det sker frem for at lokke med deltagerne.

Bagved

Afventende, lyttende, iagttagende, passiv og stabiliserende.

At stille sig bagved deltagerne i fortællingen handler grundlæggende om at give deltagerne ro, så de kan hvile i deres helte sammen. Spillederen skal dog fortsat sørge for at respondere på deltagernes initiativ.

Det kan fra tid til anden være en god idé at trække sig lidt tilbage, når heltene for eksempel fører dialog med hinanden, bruger tid på at planlægge en rejse eller bare hygger sig lidt. Spillederen kan også holde sig i baggrunden, hvis deltagerne sidder i tæt dialog med hinanden. Det kan være situationer, hvor spillederen har opstillet flere mulige veje for heltene, og ønsker at give dem ro og fred til at beslutte sig.

Der kan opstå situationer med afslappet stemning, hvor heltene sidder i mindre grupper og taler uden at spillederen følger med i alle samtalerne. Her sker det, at deltagerne efterfølgende fortæller spillederen noget af det, som de har talt om, hvis det er væsentligt for den videre fortælling. Andre gange forbliver det mellem deltagerne, da alle samtaler ikke nødvendigvis skal deles.

Ved siden

Dialogisk, responderende, opfordrende og støttende.

At stille sig ved siden af deltagerne i fortællingen beskriver en gensidige tilgang, hvor spillederen og deltagerne er i tæt dialog.

Der er gode grunde til at bevæge sig ud i de andre to yderpositioner (bagved og foran), men den gode fortælling søger primært at ramme balancen mellem spillederens og deltagernes input til fortællingen.

Positionen, ved siden, ses i sin reneste form under ophedede situationer som i kampscener og andre afgørende udviklinger i fortællingen. Positionen ses også i de tætte dialoger mellem deltagerne og heltelivets bipersoner.

Leslan: Krofatter, I har vel ikke et værelse for natten, der er til at betale sig fra. Forstår du vi har brug for hvile og læse ro.
SL (som krofatter): Jo, men ikke til typer som dig.
Leslan: Typer som mig!?
SL: (som krofatter) Ja, mystiske folk i lange sorte kutter. Mutter har besluttet, øhh, jeg har besluttet, at det skaber for meget ballade.
Fundir: Leslan, lad os prøve på biblioteket. Der er som regel et sparsomt kammer, man kan låne.
SL (som krofatter): Ja, glimrende idé!
Leslan: hmm, så må det blive sådan, men ham krofatter slipper ikke så nemt. Kan vi få lidt aftengrød?
SL: Krofatter ser træt ud, mens han med en stor træske øser grød i to lerskåle.

Nyhedsbrev

Abonnér på Heltelivs nyhedsbrev og få adgang til kraftfulde artefakter!