RUNERI
Det er navnligt Runefamilierne og fjeldklanen der tilbeder og bruger runer. Det er ikke sjældent at både vildtrolde og fjeldfolk bærer indgraveringer af runer i huden. Runeristninger findes også på sten og træ rundt om i verden. Runerne kan frembringe magiske effekter når de ristes på våben, ved hule indgange og på andre ting og steder.
I kongetiden lærte FjeldKlanen runetegn fra klippevæggene. Det var runer sat af Bjergtroldene som selv søgt tilflugt i bjerget i oldtiden. Bjergtroldene var væk da FjeldKlanen ankom men deres runer var tilbage. Der er to former for runer Træruner og stenruner. Stenruner er en videreudvikling af træruner og adskiller sig derfor flere steder i betydning.
Læsning af runer
Runer bruges blandt andet til at kaste spådomme og bedrive andre ritualer. Ved spådomme trækkes eller kastes:
en: Hvis man bare vil have vejledning på et enkelt simpelt spørgsmål, eller en enkelt situation eller hændelse.
tre: For indblik i fortid, nutid og fremtid. Dette er hensigtsmæssigt ved spørgsmål, som går frem og tilbage i tiden.
Alle: Ned på et kryds. Enten alle runerne, eller de udvalgte kastes ud på krydset. Derpå tolkes de efter deres placering i forhold til de 4 vinde:
vest = fortid, øst = fremtid, nord = årsag, syd = effekt
Træruner
Stenruner
VANESAVN
Mange steder i Lente tilbeder eller “tilsavner” man vaner. Trosretningen der retter sig mod vaner er en tro på, at vanerne stadig lever iblandt os og påvirker vores liv med deres enorme kraft. Den findes i mange afskygninger og retter mod forskellige vaner.
Fælles for for vanesavn, er fortællingen om vanerne fyldt af sorg og skyld, der gemte sig efter Trækrigen. Nogle af dem rejste ud i Nihil, mens andre valgte et liv i eksil forklædt som almindelige folk rundt om i Lente. Der er mange afskygninger af vanesavn, men her er de mest kendte
Lilion
Indsigt, offer og rejse.
Praksis: meditation, pleje af naturen.
Dragen Luetand, som havde vundet Trækrigen for vanerne, var efter krigen umættelig og ude af kontrol. Da den vendte sin destruktive vrede og sult mod Eg, indså Lilion at noget måtte gøres for at redde hans bolig i egetræet. Han søgte langt ind i skovens dyb og fandt en hemmelig og kraftfuld troldkilde. Kildens magiske vand gav ham evnen til at tale med Eg, og efter en tid, indgik Lilion og Eg en pagt: Eg gav ham den grønne stemning og med denne kunne Lilion holde dragerne på afstand. Der fulgte dog en høj pris: Evig meditation og elvernes evige liv.
Sølv- og Løvelverne lider i dag under Lilions pagt, og når tiden og livet har slidt dem op, må de, som også andre folk, gå til hvile i underverdenen. Elverne er ikke længere udødelige, men dog velsignede med et utroligt langt liv.
Lilion sidder fortsat i dyb meditation i byen Barkir, og hvert år ved løvfald bringer Téril Lilions datter og hendes folk Løvelverne, ham vand fra troldkilden for at Lilions kræfter fornyes. Denne begivenhed kaldes for Løvfærd, hvilket betyder “efterårs-meditation” på elvernes sprog.
Novian
Krig, renhed, disciplin.
Praksis: Ære sølvet og udviser mod.
En stor hærfører, som bar klinger af sølvet mod Trolde fra Asketræet under Trækrigen.
Det siges at han drog til frostlund for at bryde forbandelsen som Rimtand kastede over Højlund – kendes også som “højlundsvinter”. Dette skulle gøres ved at dræbe dragen Rimtand. Han er dog aldrig vendt tilbage. Sølvkonsulatet sender jævnligt deres mest tapre konsulenter og Lansere nord på for at finde Novian men endnu uden held.
Tilina
Ungdommelighed, tilgivelse og skønhed.
Praksis: Synger salmer og tilgiver.
Søster til Fjøl og har været skyld i meget ulykke i Lente, men senere også meget godt. Hun rejste den smukke by ved samme navn og stiftede koret som er en underfraktion til Tempelriget.
Det siges at hun skjuler sig i sit kor som en af de mange smukke unge helbredende stemmer.
Index
Orden, tekst, tal.
Praksis: Gennem udførelse af deskriptive tekster, videnskabelig praksis og læsning af alle mystiske skrifter man kan opstøve.
Det siges om ham at han bragte bibliotekernes systemer til Lente. Han tilbedes i dag primært af Hørordenen og de mener, at han lever skjult, forklædt som en helt almindelig biblioteksmunk. Der findes også dem som påstår at han har søgte eksil i bøgernes tekster – de siger han taler til dem gennem tal og tegn – især ord og sære tal, som går igen de mystiske steder. Noget som mange finder morsomt.
Det siges at han byggede Tornbiblioteket under trækrigen. Det fortælles at han her sad og insisterede på at beskrive krigen totalt objektivt.
Jihen
Udholdenhed, rejse, afstand.
Praksis: Man beder ved middagstid i den retning man tror Jihen er.
Vannen Jihen fandt den store Trækrig nyttesløs, og eftersom han ikke kunne overbevise sine brødre og søstre om at stoppe konflikten, rejste han.
Jihen sejlede ud på Himmelhavet, Lardis, og lagde sig til at sove. Da han vågnede, havde havet ført ham til et frodigt græsland, hvor han byggede et tårn. Tårnet var magisk og herfra kunne han se hele Lente.
Jihen så hvordan det stod til med hans brødre og søstre, men da han så at Asketræet brændte, som resultat af deres krig, vendte han blikket væk i sorg. Nu så han hvordan hans frodige land tog skade af Asketræets høje flammer.
Han løb ud i det glohede landskab for at redde træer og buske, men det var for sent – alt stod i flammer. Jihen løb længere og længere ind i landet, men alt var blevet til sand, så langt øjet rakte.
Da tørsten tog ham, faldt han udmattet om på det lyse og brandvarme ørkensand. Her lå han i lange tider, til en dag hvor en gruppe rejsende troldekvinder kom ham til hjælp.
Efter kvinderne havde skænket Jihen deres sidste dyrebare vand, rejste han sig og talte til dem:
I skal være mit harem og I skal bære og opdrage et nyt folk. Folket, jeres folk, skal elske tørken og holde af denne ørken, som de også skal elske og ære jer. De skal blive mange og stærke, og da skal I drage til Lente og omgøre mine brødre og søstres værk.
Således talte Jihen, og derpå lod han en stor magisk by rejse, midt i ørkenen. Byen kaldte han Siri og her regerede Jihens harem sit nye folk. Tørkfolket, som de kaldte sig, blev et stolt folk, som lærte at leve i samhørighed med den magiske ørken, som de kaldte Tørkelunden. Det siges at ørkenen er uendelig og byen Siri kun viser sig for dem, som haremmet ønsker velkommen.
Haremmet og Tørkfolket lever i dag af handel, som primært går igennem den lille kystby Lu, hvorfra resten af Lente kan købe sig til dyre eksotiske råvarer og skatte. Tørkfolket skulle efter sigende være talrige og nogle mener, at de gemmer på en stor ørkenhær, som en dag vil komme til Midlund.
Jihen fortsatte sin rejse i ørkenen – det siges at han går der endnu.
Fjøl
Fred, Lys og orden.
Praksis: Man tilbeder/savner ikke Fjøl men følger hans bud se Lux & Helgener.
Vanen, Fjøl, flygtede ved Trækrigens endelige opgør, men blev ramt af en troldpil, som gjorde ham dødelig. Fjøl søgte ly hos en barmhjertig troldefamilie i Lyslund, hvor han blev fader til de syv første menneskekonger. På sit dødsleje gav han sønnerne den hvide stemning, stjernernes lys, som senere skulle give magten til Tempelriget i Tempeltiden. Fjøls sønner, som alle var feje, forkastede deres faders gave, da de kun forstod sig på guld, krig og borge. Fjøls arv blev dog i al hemmelighed husket af en præsteorden, som kaldte sig Lux. Fjøl hviler nu i sin grav, men hans gave til hans sønner består.
Man er af den opfattelse at de øvrige vaner er vrede over at Fjøl har givet de dødelige adgang til LUX-lysets kraft, men ingen ved helt hvad vaner tænker.
Talmystik
I Lente skriver Hørmunkene tal med sære symboler. Det er en teknik de har fået i gave af den forsvundne vane INDEX. De ser symbolerne som hellige og tror på, at et af dem vil vise dem vejen til den evige sandhed og orden. De har dog ikke fundet ud af hvilket…
LUX & HELGENER
Kimen til tempelriget blev oprindeligt lagt af Fjøl. De få præster, som under kongetiden i al hemmelighed huskede Fjøls ord, betragtes i dag som helgener. I deres liv skabte de enten mirakler eller levede et eksemplarisk liv. Der er flere legender om helgener, som gennemgik grusomme pinsler, når deres gerninger blev opdaget af tidens brutale konger.
I dag tilbeder folk i Tempelriget et rigt antal af helgener. Tempelrigets mange templer navngives typisk efter en helgen kendt fra området. Når det jævne folk i tempelriget beder, beder de altid til en helgen. At bede direkte til stjernelyset Lux er forbeholdt templets folk.
Tira Den Skønne
Vigne Den Gode
Asper Den Besindige
Juna Den Retfærdige
Minara Den Modige
Peder Bunde Den Flittige
Moder Yrsa Den Frodige
Metin Den Rige
Rasmus Den Rejsende
Helan Den Fredelige
Ian Den Festlige
Just den Udholdende
DRAGETRO
I hemmelighed tilbeder adelsslægterne fortsat dragerne, der under Kongetiden gav dem magten over Lente. Men eftersom dragerne er fordrevet, er mindet om dem også svundet ind sammen med adelsslægternes legitimitet.
Rimtand
Dragen Rimtand, var en frygtindgydende drage, som bar den blå stemning som ingen andre. Den var skyld i højlundsvinteren.
Luetand
Dragen Luetand, var en frygtindgydende drage, som bar den røde stemning som ingen andre. Den var skyld i at Ask brændte og døde som afslutning af Trækrigen.