Vild-trolde

Info

Udseende: Forpjusket, hale og middelhøj.
Alder: < 152.
Sprog: Thol og lundsk.
Navne: Lan, Uld, Muni, Flod, Bæk, Flis og Muld.

Det første folk

Vildtroldene siges at være det første folk. Allerede før tiden passede de Lentes dyr og træer.

Vildtroldenes melodi

En vildtrolds fødselsdag bliver fastlagt, ikke på tidspunktet for dets ankomst til verden eller i dets undfangelse, men meget tidligere. Nemlig den dag troldebarnet tænkes i sin mors sind. ⠀
Når en troldkvinde beslutter sig for at få et barn, sætter hun sig og hviler sig i mosset under et stort træ. Her lytter hun indtil hun kan høre en stille nynnen fra det troldebarn, som ønsker at komme til verden. Melodien kan være glad, sørgelig eller rumme mange andre følelser – den fortæller noget om hvordan troldebarnet ser på livet.

Efter at hun har hørte dette barns særlige melodi, drager hun til trolden, som skal være barnets far og lærer ham den lille melodi. Når de derefter elsker, nynner de barnets melodi, for at invitere barnet til verden. ⠀

Mens moderen er gravid, lærer hun barnets melodi til de ældre troldkvinder i skoven, så de gamle trolde, ved at nynne, kan byde den nye trold velkommen ved fødslen. ⠀

Imens trolden vokser, lærer de andre familier også troldens melodien. På den måde er der altide nogen der kan trøste og nynne melodien, hvis det falder og slår sig. På samme måde gør de, hvis troldebarnet gør noget vidunderligt eller lykkes med noget. Og når trolden føres igennem overgangsritualerne, nynner de i kor til ære for ham eller hende.

Melodien bruges også. Hvis trolden på et hvilket som helst tidspunkt i sit liv begår dårlige handlinger. Her kaldes trolden ind til rødderne ved et stort træ, som familierne samles omkring. Så nynner de melodien, for at hjælpe trolden tilbage på rette spor. ⠀

Vildtrolde mener, at korrektionen af ​​antisocial adfærd ikke går igennem straf, men derimod ved kærlighed og påmindelse om hvem trolden i virkeligheden er. Når trolden genkender sin egen melodi, husker han eller hun, ikke at skade andre.

Når trolden møder en at dele livet med, nynner de deres melodier sammen. Harmonerer de godt, bliver de sammen og får mange troldebørn. ⠀

Når trolden bliver gammel og ligger i mosset for at dø, kender alle melodien, og der nynnes den for sidste gang.

Nyhedsbrev

Abonnér på Heltelivs nyhedsbrev og få adgang til kraftfulde artefakter!